Intensivt kursus – Bliv skarp på “Terapeutisk praksis” – Lørdag den 23. februar 2019

  • Posted on okt 13, 2018

Intensivt kursus – Bliv skarp på “Terapeutisk praksis” – Lørdag den 23. februar 2019

Kurset starter kl. 9.30, og vi slutter kl. 16.00 på Frederiksgade 1, 2. sal, 3400 Hillerød.

[Vil du hellere på et forløb af seks gange, så tryk her]

Du kan deltage uanset, om du har klienter nu eller om du først skal have klienter senere.

Vil du gerne have flere redskaber og metoder til din praksis, savner du rådgivning til, hvordan du kan komme (endnu) mere i dybden med dine (kommende) klienter.

Det er et super effektivt kursus, og vi vil nå meget igennem i løbet af dagen. Både helt konkrete redskaber og netværk men også supervision, hvor du kan løfte din terapi væsentligt. Det handler også om, hvad der er svært for dig; Hvordan kan det være at nogle klienter er svære end andre – og hvis du ikke har klienter endnu, hvilke klienter er du nervøs for at have i terapi? Hvornår er du på overarbejde i terapien og hvordan slipper du for det?

Det bliver fagligt, sjovt og inspirerende.

Vi øver os undervejs i at bruge de redskaber, former og metoder, som jeg har undervist jer i.

Lisa er med i Supervisionsgruppen, 2018. Hun skriver således:
“Jeg har stor glæde af at være under Lines supervision, og får virkelig brugbar, konkret viden (og en masse noter) med hjem hver gang. Jeg lærer altid noget nyt, som jeg med det samme kan bruge i min egen praksis – det føles på en måde som at tage en lille efter-uddannelse.

 Der er plads til, at jeg kan komme og dele de udfordringer der fylder i min egen praksis, og Line har altid et kærligt og klogt input, der hjælper mig til at finde en god løsning. 
 
Line skaber et trygt og godt rum, hvor man åbent kan tale og stille spørgsmål – der er ingen fejlfinder-kultur hos hende, men en ligeværdig og åben dialog, som virkelig gør at jeg får det maksimale ud af at komme hos hende.”
 Lisa Björt, Parterapeut, www.lisabjort.dk

 

Pris
1.100 kr. inkl. moms.
Jeg sender en faktura til dig på 500 kr. (depositum), når jeg har modtaget din tilmelding på min mail line@linebassoe.dk
Resten af beløbet (600 kr.) skal betales senest den 1. februar 2019. Jeg sender endnu en faktura, når vi nærmer os, at restbeløbet skal betales.

Det vil være en lille eksklusiv gruppe, så skriv endelig hurtigst muligt, hvis du vil sikre dig en plads.

Helt lav-praktisk
Der vil være kaffe/the/vand og lidt snack i løbet af dagen og en let frokost undervejs.

 

Betalingsbetingelser ved workshops og kurser mv.
Der ydes 14 dages returret. Hvis du fortryder dit køb inden 14 dage, så kontakt os på line@linebassoe.dk, og vi returnerer det indbetalte beløb.

Melder du afbud til et kursus eller en workshop mv. mere end 30 dage før afholdelse, refunderer vi dig 50% af den indbetalte pris. 
Ved afbud 30 dage eller mindre før afholdelse ydes ingen refusion.
 Efter aftale vil du have mulighed for at overdrage din plads til en anden.