Over 15 års terapi-erfaring

  • Certificerede/eksaminerede parterapeuter, psykoterapeuter og sexologer
  • Sessioner i Hillerød og Roskilde, online og telefonisk
  • Individuel – og parterapi samt relationsterapi
  • Til private og til virksomheder
BOOK DIN TID ONLINE

Står I på forskellige trin i jeres kommunikation?

  • Posted on dec 7, 2020

Med juleeksempler

I starten af forholdet, i forelskelsen, så var vi nysgerrige på alt ved vores nye kæreste. Vi kunne spørger, lytte og tale sammen i timevis. Vi ville også gerne svare på alt, vi havde tiltro til, at forholdet kunne bære vores små særheder, tidligere løgne og store hemmeligheder. Emner var der nok af.

Årene går, klokken slår. Pludselig har vi garage, SousVide og vakuumpakker – og helt ærligt, så bliver samtaleemnerne mindre spændende – og nogle samtaler ligner til forveksling dem vi havde i går. Og i forgårs. Måske toppet af en lille hyggediskussion om, hvordan vi udtaler “Vakuumpakker”.

Man kan sige, der er fem steps for samtaler.
Jeg har prøvet at lave nogle december-eksempler til hvert step.

Step 1: Høflighedsfraser
“Har du hørt, at der kommer sne nogle steder i Danmark?”,
“Tænk, at det allerede er den 1. december i morgen”.

Step 2: Praktisk information
“Jeg henter Rudolf i morgen lige efter skole”,
“Jeg regner med at tage slæden der hen”.

Step 3: Deling af drømme og ideer
“Inden for de næste ti år, så kunne jeg tænke mig at rejse til Grønland og se julemandens postkasse”,
“Jeg drømmer om at blive en nisse i mit næste liv, så kan jeg altid gå rundt med træsko og først komme i overgangsalderen, når jeg er 167 år”.

Step 4: Fortælle om følelser
“Jeg føler mig forkert og ikke elsket, når min mor køber samme julegave til mig år efter år”,
“Jeg har en følelse af at kunne alt, når jeg danser rundt om juletræet”.

Step 5: Deling af det allermest fortrolige og intime 
“Da jeg gik i gymnasiet fik jeg min veninde til at tjekke “Ønskeskyen”, så jeg kunne se, hvilke gaver min familie havde købt til mig”,
“Jeg har en sexfantasi om, at julemanden vil… med hans lange hvide skæg”.
[Jeg har slet ikke fantasi til at vide det med skægget…]

Når vi starter med at kommunikere, i forelskelsen, så er mange par på step 3, 4 og 5 – og som tiden går, så skøjter vi op og er mere i step 1 og 2.

Nogle savner step 4 og 5 – andre synes det er naturligt, at vores steps ændrer sig over tiden og trives med det.

Er man på hvert sit step, så vil den på det laveste step ofte føle sig presset på, at skulle på et højere step – og den, som er på det højeste sted, kan føle sig svigtet.

Hvordan er det i dit (tidligere) parforhold?

Og hvad er din forventning?

  • Alene i terapi Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde?
  • Sammenbragte familier Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv.
  • Par med børn Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet.
  • Kommunikation & Sex Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex.
  • Jalousi & Utroskab To ting, som kan fylde meget i parforholdet.
  • Terapi for unge Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder.
  • Skilsmisse Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen.
  • Servicetjek Forebyggelse - Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.