Over 12 års terapi-erfaring

  • Certificerede/eksaminerede parterapeuter, psykoterapeuter og sexologer
  • Sessioner i Hillerød og Roskilde, online og telefonisk
  • Individuel – og parterapi samt relationsterapi
  • Til private og til virksomheder
BOOK DIN TID ONLINE

Kan man gå i parterapi uden sin partner?

  • Posted on dec 20, 2016

Hvem går i parterapi alene?
Det gør Anna, Mikkel og Helle fx.

Anna går alene hos os
Anna er gift, og hun har to børn sammen med sin mand. Han ville ikke med til terapi, men fordi hun går hos mig, så laver hun en kæmpe ændring hos sig selv. Og i relationen i parforholdet.
Hun er blevet opmærksom på, hvordan hun kommunikerer med sin mand og med børnene. Hun er med tydelig omkring sine behov, efter hun er startet, og hun ved, at hun reagerer kraftigt på nogle ting, fordi hun har noget med i rygsækken fra tidligere, at det faktisk ikke er mandens skyld. Alt denne viden gør Anna bevist i forhold til hendes selv og i forhold til sine relationer, så hun ikke går med en dårlig følelse af ikke at være lykkelig, fordi hun ikke længere har forventninger til, at andre skal gøre hende lykkelig.

Mikkel kommer uden sin kone i terapi 
Han går hos mig, fordi han har det svært med sin kærestes familie. Han føler, at de er meget dominerende i sit og kærestens forhold. Det gør, at han og kæresten enormt tit diskuterer, hvor meget de skal se hendes familie, hvordan familien skal indblandes mv.

Kæresten føler, at hun skal vælge imellem Mikkel og sin familie. Det ønsker Mikkel ikke, hun skal, men alligevel ender deres diskutioner altid i, at enten må de gå fra hinanden eller også må de lade være med at se hendes forældre.

Der er meget ”sort-hvid” i diskusionerne hjemme hos dem. Det arbejder vi meget med i terapien, så Mikkel kan bringe flere mellemtoner med hjem, og derved kan de kommunikere lettere uden at reagere voldsomt.
At Mikkel går alene hos mig påvirker deres kærlighedsrelation, fordi kæresten også lærer en del om sig selv, sin måde at kommunikere på, hvad kærlighed er for hende, og hvorfor der er en ubalance hos hende i forhold til, at det bliver et valg mellem Mikkel og familien. Alt dette lærer hun gennem Mikkel. Som går alene i parterapi.

Helles mand gad ikke det der terapi-fis
Jeg har også Helle, som har et dårligt selvværd. Hun føler hendes mand er enormt egoistisk og styrende, og hun har svært ved at sige til og fra i forholdet.

De har tre børn sammen, og hun føler, at hun bliver styret rundt af både mand og børn – og ind i mellem eksploderer bomben hos hende, og så råber hun højt og smækker med dørene og forlader huset nogle timer.

Når hun vender tilbage, så er alt, som det plejer; Hun får ikke sagt fra, fordi hun ikke kender til sine egne grænser. Efter hun er startet hos mig, så er hun blevet bevist om, hvorfor hun er så utydelig samt hvordan hun faktisk hele livet er blevet styret, fordi hun ikke har vist, hvad hun selv har haft brug for.

Faktisk går det helt tilbage til hendes barndom, hvor hendes mor havde en depression, og Helle skulle hele tiden mærke mors behov fremfor egne behov, så på den måde er det naturligt for hende ikke at mærke sig selv. Helle har gået hos mig en periode nu. Det er hendes mand rigtig glad for, for det har også været hårdt for ham at leve sammen med en utydelig kvinde med et lavt selvværd. Faktisk starter han selv hos mig i næste uge, selv om han ikke troede på at det ”terapeut-fis” kunne hjælpe.

Hvodan foregår det, når man går i terapi uden sin partner?
Når man går i terapi uden sin partner (individuel terapi), så går man hos en af os terapeuter én time á gangen.

Når man er to i parterapi, så er tiden en time og tyve minutter.
Vi har klinik i Hillerød.

Vil du booke en tid, så ring til os på 40783181. I hverdagene tager vi telefonen fra kl 8.00 – 16.30. Er vi optaget, så book en tid hos vores sekretær, som sidder klar med vores kalender.

Du er også velkommen til at skrive til line@linebassoe.dk, så svarer vi dig hurtigst muligt.

  • Alene i terapi Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde?
  • Sammenbragte familier Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv.
  • Par med børn Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet.
  • Kommunikation & Sex Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex.
  • Jalousi & Utroskab To ting, som kan fylde meget i parforholdet.
  • Terapi for unge Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder.
  • Skilsmisse Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen.
  • Servicetjek Forebyggelse - Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.