Over 15 års terapi-erfaring

  • Certificerede/eksaminerede parterapeuter, psykoterapeuter og sexologer
  • Sessioner i Hillerød og Roskilde, online og telefonisk
  • Individuel – og parterapi samt relationsterapi
  • Til private og til virksomheder
BOOK DIN TID ONLINE

Forældre til et for tidligt født barn

  • Posted on jul 11, 2024

Er du/I forældre til et for tidligt født barn? 

Kan du stadig høre den hjerteskærende lyd af alarmen, som går 24 timer i døgnet på neonatalafdelingen? 

Med drømmen om at blive forældre følger ofte et billede af en lykkelig begivenhed som fuldender kernefamilien. Så hvad sker der med os og parforholdet, når virkeligheden umiddelbart bliver en anden?

En graviditet tager 40 hele uger. Føder man efter udgangen af 37. uge, beregnes det som en fuld graviditet. Det vil sige, at børn født tidligere end udgangen af uge 37 er for tidligt fødte og kaldes præmature. I dag kan fostre overleve uden for livmoderen helt ned til uge 24. Jo tidligere fostret fødes, des større risiko for komplikationer og senfølger.

At føde for tidligt kan være en utrolig stressende og angstfyldt oplevelse både for barnet og dets forældre. Denne stressende tilstand kan vare ved i mange år efter barnets fødsel, da det at føde for tidligt ofte indebærer konstant bekymring om barnets helbred og velbefindende. Nogle forældre kan endda opleve posttraumatisk stress (PTSD) som reaktion på deres barns indlæggelse og behandling. Reaktionen kan komme snigende lang tid efter udskrivelsen. Det kan være ekstra svært at slippe bekymringerne og være tryg ved barnets helbred til trods for at barnet måske stortrives.

Frygt, sorg, håb, frustration og angst er nogle af de følelser, som forældre til for tidligt fødte børn kan opleve, og når man befinder sig i sådan en stressende og følelsesmæssigt krævende situation, kan det virkelig lægge pres på forholdet og udfordre kommunikationen og samarbejdet mellem parterne.

Det er vigtigt at huske, at begge parter kan reagere forskelligt på stress og bekymringer, og at det kan påvirke hele familiedynamikken.

At finde tid til hinanden og pleje forholdet midt i alt kaosset kan være en udfordring, og vi kan opleve at det har skabt en afstand imellem os. At søge professionel hjælp og støtte, enten individuelt eller som par, kan være gavnligt for at styrke forholdet og håndtere de udfordringer, som I oplever.

Kærlig hilsen Tenna, parterapeut hos Linebassoe.dk

  • Alene i terapi Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde?
  • Sammenbragte familier Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv.
  • Par med børn Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet.
  • Kommunikation & Sex Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex.
  • Jalousi & Utroskab To ting, som kan fylde meget i parforholdet.
  • Terapi for unge Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder.
  • Skilsmisse Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen.
  • Servicetjek Forebyggelse - Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.