En eftermiddag i skilsmissegruppen

• Posted on feb 4, 2018

Børnene er begyndt at komme. Der er stor forskel på, hvordan de kommer ind af døren. Anton og Signe kommer drønende og giver en krammer i forsøget på at komme først. Albert siger “Hej” og sætter sig med det samme. Anna har lidt svært ved at få sagt farvel, og hendes far når at fortælle, at hun ikke rigtig ville herhen idag, så det krævede en del overtalelse.

Endelig sidder alle, 8 børn og mig. Vi starter med at småsnakke lidt om løst og fast mens nogle spiser en medbragt mad, og vi gennemgår dagsordenen, som altid hænger klar på væggen.

Der var et par kort Anton ikke havde nået at fremlægge sidst, han har gemt dem i sin mappe og jeg spørger, om han stadig har lyst til at fortælle om dem, eller om han vil bringe noget andet på banen. Anton ser på kortene og siger, at det vil han gerne, så det beslutter vi at starte med.
Anton fortæller, jeg stiller opklarende spørgsmål og gentager ind i mellem for at sikre mig, at jeg har forstået det hele. I blandt de 7 andre børn bliver der nikket og ind imellem grinet – de genkender nogle af de ting, Anton fortæller. Anton godkender, at de andre nu må byde ind med, hvad de kom til at tænke på i hans fortælling. Signe og Anna genkender en del, og Anna har et godt råd, som Anton måske kan bruge. Emil fortæller, at det er helt anderledes hos ham, men måske er det fordi alting stadig er så nyt. Det er kun 3 måneder siden, hans forældre gik fra hinanden, mens Anton næsten ikke kan huske, at det har været anderledes.

Så skal vi op at stå. Kamilla lægger det blå tov ud, jeg henter kurven med spørgsmål, som børnene selv skrev og puttede i sidste gang. I den ene ende er “Helt enig” i den anden ende “Helt uenig”. Spørgsmålene er forskellige. Alt fra “Jeg kan li’ is” – “Jeg vil gerne være mere hos min far”. Børnene placerer sig forskelligt på tovet, enkelte griner og kæmper lidt om pladsen, andre tænker sig grundigt om, før de vælger den helt rigtige placering. Jeg går rundt og interviewer dem med spørgsmål som : “Du har valgt at stille dig midt imellem – har du lyst til at uddybe det”? med hjemmelavet mikrofon.

Det er nu tid til en kop the og et par kiks, mens vi skal se et filmklip. Bagefter samler vi op på de udfordringer vi så i filmen, og det bliver en blanding af filmens dilemmaer og børnegruppens egne oplevelser. Lasse kommer til at græde, fordi han altid synes det er så svært at skifte. Han savner dengang, de bare var en familie. Albert henter med det samme papir til at tørre næsen og lægger en hånd på hans skulder. Imens lyder der både genkendelse fra andre, gode råd og trøstende ord.

Vi har en øvelse mere, hvor 3 børn frivilligt melder sig til at vælge billedekort at fortælle ud fra, mens resten af gruppen bliver opsamlere og spørgere. Herefter skal vi til at runde af. Børnene kigger på vores punkter for dagen og de emner, de valgte sidst for at se på, om vi nåede det hele, og hvad de ønsker at tage op næste gang.

Tilslut vælger alle et par smiley’er, og vi tager en runde, hvor alle fortæller om de smiley’er, de har valgt.
Anna starter med at fortælle om en “sur”-smiley, som symboliserer, at hun ikke ville herhen i dag. Dernæst viser hun en glad, fordi hun synes det har været rigtig sjovt og hyggeligt.

Anton fortæller, at han har delt nogle ting i dag, som han faktisk aldrig har fortalt til andre for “det er jo ikke lige det man siger til sine venner”, og det bedste af det hele var faktisk det råd han fik fra Signe og Albert. (De ser ret glade ud ved den bemærkning og det gør nok især indtryk på Albert, som er en del yngre)

Nu er det afsked og på gensyn om 14 dage. Anna når at sige, at måske vil hun få sin far til at bage en kage til næste gang.

Jeg sætter mig og gør dagsordenen klar til næste gang, finder et filmklip og tjekker, om der er løse ender.
Det er en fantastisk proces at være i. Jeg sidder ikke for at løse børnenes problemer, men oplever igen og igen, hvordan børnene styrkes, bare ved det at dele med andre, lytte og genkende. Samt den glæde de opnår ved selv at være dem, som er i stand til at give et godt råd. Der er forskel fra gang til gang på, hvor meget børnene har lyst til at give og dele. Og det er helt i orden. Man må gerne bare lytte med.
Jeg udfordrer dem ofte ved at spørge eksempelvis: “Har du nogensinde sagt det til din mor”? “Hvad kunne der ske ved det”? “Er der andre, som har prøvet at sige noget lignende til deres forældre – og hvad skete der så”?

Jeg starter en gruppe op i Hillerød den 1. marts 2018. Læs mere om skilsmissegruppen her.

Kærlige hilsner Mette Frank, certificeret børnegruppeleder

– Børnenes navne er naturligvis opdigtede og fra forskellige skilsmissegrupper. Grupperne har desuden et navn, som børnene selv fandt på, første gang de deltog, så vi kalder den ikke længere skilsmissegruppen.

____________________________________________________________________________________

Mette Frank er certificeret børnegruppeleder fra Center for familieudvikling med fokus på børne- og ungdomsgrupper for børn i skilsmissefamilier og har rigtig gode erfaringer med disse grupper. Hun læser desuden en diplom i pædagogik og psykologi på UCC.

Mette er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet som børnehaveklasseleder samt seksualunderviser og inklusionsvejleder, så hun er meget fortrolig omkring at arbejde sammen med børn og unge.

Hun er 45 år, gift og har to børn på 12 og 16.

Skriv til Mette på mette@linebassoe.dk