Over 15 års terapi-erfaring

  • Certificerede/eksaminerede parterapeuter, psykoterapeuter og sexologer
  • Sessioner i Hillerød og Roskilde, online og telefonisk
  • Individuel – og parterapi samt relationsterapi
  • Til private og til virksomheder
BOOK DIN TID ONLINE

Der er jo nogle, som har det værre end mig!

  • Posted on sep 20, 2016

Jeg oplever af og til, at mine klienter er lidt pinlige over sin egen udfordring i livet, fordi “der er jo nogle, som har det langt værre end mig . . . “

Mange er opdraget med sætninger, som disse:
– “Det kan godt være, at du ikke kan lide maden, men du skal spise den. Prøv at tænke på de stakkels børn i Afrika!”

– “Tænk, at du ikke kan være glad her i Tivoli!! Der er børn, som aldrig kommer i Tivoli!”

– “Hvorfor siger du ikke ordentlig tak for dine fødselsdagsgaver? Der er børn, som aldrig får gaver!”

– “Gider du ikke på ferie til Norge? Tænk på de børn, som aldrig kommer på ferie – ikke engang i et lille sommerhus i Danmark!”.

Når vi er opdraget med disse sætninger “Der er nogle, som har det endnu værre …”, så lærer vi fra barnsben, at vi ikke skal tage os selv alvorligt. Vi skal ikke lytte til os selv.

Mange gik ikke fra “mor og far” til voksenlivet med en følelse af, at vi ikke skulle lytte til os selv, derfor har rigtig mange også svært ved det i dag.

Uanset om andre har det værre eller ej, så er det vigtigt (og svært) at lytte til sig selv.

Vi har ikke fået vigtigheden af selvfølelse med hjemmefra, men den kan vi lære nu. Vi kan lære at tage os af os selv.

Ligeledes kan vi som forældre også lære at lytte til vores børn – og ikke negligere deres følelser.

Vi kan i højere grad begynde at spørge ind til, hvorfor de ikke kan lide maden, fortælle dem hvorfor vi synes, det er vigtigt, at de siger tak for gaven, drømme med dem om en ferie til Australien i stedet for en ferie til Norge ved fx at vise du lytter og efterfølgende sige følgende;
“Jeg kan godt høre, du ikke vil til Norge. Det er helt okay, at du har det sådan” [Pause] “Vi tager til Norge næste ferie, det har jeg bestemt. Hvor kunne du tænke dig at komme hen på ferie?”

Vis interesse for dig selv – og vis interesse for dine børn.

Du er vigtig
Lige præcis, når du får den følelse af, at du trænger til hjælp, så lad være med at negligere dig selv. Muligvis har andre det værre, men lige nu er det ikke interessant.
Det er DU. 
Hvordan kan du hjælpe dig selv nu og her, hvordan kan dine relationer hjælpe dig, hvordan kan jeg hjælpe dig? Lyt til dig selv. Hvad ville du ønske, at din mor havde sagt til dig dengang, da du var lille? Måske ville det have været rart, hvis hun havde sagt
“Det kan jeg godt høre Susanne, sådan kan man sagtens have det”. 
Ikke andet. Blot en anerkendelse af, at hun har hørt på dine tanker og følelser. Prøv at sige det til dig selv i spejlet næste gang . . . lige inden du skal til at negligere dig selv.

Vil du have mere hjælp og viden, så du kan få det lettere med dig selv og dine relationer, så kig her:

Online hjælp: “Par med børn”, ”Singler” og ”Sammenbragte familier”

Eller book en tid til terapi på 4078 3181 eller online, tryk her
  

  • Alene i terapi Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde?
  • Sammenbragte familier Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv.
  • Par med børn Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet.
  • Kommunikation & Sex Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex.
  • Jalousi & Utroskab To ting, som kan fylde meget i parforholdet.
  • Terapi for unge Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder.
  • Skilsmisse Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen.
  • Servicetjek Forebyggelse - Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.