Hvad vores klienter siger om parterapi
- Posted on okt 20, 2023
De fem vigtigste grunde til at gå i parterapi – Hvad vores klienter oplever
Den første vigtige grund: “Ensomheden ophæves”
Når parret er her, så ophæves ”ensomheden”. Partneren lytter, og du gør dig umage for at fortælle – og omvendt.
I vores sessioner bliver det som er svært ikke negligeret, og vi tør godt dvæle ved det sårbare. Der bliver vist medfølelse, hvilket giver stor åbenhed for den, som fortæller og en rummelighed fra den, som lytter. Når parret oplever dette, så tør de også være sårbare hjemme.
Den anden vigtige grund: “Jeg gør mig pludselig umage”
Når sessionen er i gang, så fortæller klienterne hver især detaljeret om dem selv og om deres oplevelser. Måske af den simple grund, at vi jo ikke kender dem, så der skal forklares lidt mere. Det er gavnligt i en parsession, fordi partneren faktisk også ofte bliver overrasket over, at lige præcis et specifikt tema fylder for partneren samt på hvilken måde det fx kan være svært.
Derhjemme foregår samtalen på en måde, hvor vi kan glemme at gøre os umage og gættekonkurrencen bliver en fast del af den manglende dialog: ”Du ved da, at jeg bliver ked af det, når du …. Eller vi kan havne i den klassiske ”Tankelæsning-strategi”: ”Jeg ved, hvad min partner tænker, så jeg behøver ikke spørger”. Hjemme kan vi altså let miste nuancerne, de kommer frem i parsessionerne.
Den tredje vigtige grund: “Vi viser, vi prioriterer hinanden”
En tredje grund er, at der bevidst er afsat tid. Ingen skal pludselig hente vand til et barn, og den vigtige mail kan vente. Der er ro til fordybelse. Tiden er sat af, og det giver en følelse af at være tilvalgt.
Den fjerde vigtige grund: “Rart, at der ikke er noget rigtigt og forkert“
En fjerde grund er, at det er helt okay at have to forskellige oplevelser. Der er ingen overdommer på hverken følelser, tanker eller oplevelser. Vi skal ikke diskutere, hvad som er rigtigt eller forkert. Vi skal ikke nå frem til én virkelighed, fordi det er ofte umuligt at finde. Du må gerne have en oplevelse og din partner må gerne have haft en anden oplevelse.
Den sidste vigtige grund: “Forløbet giver os et håb”
Den sidste ting vi vil nævne er, at mange også finder et håb: “Min partner vil mig”. Vi har begge prioriteret at bruge tiden på et forløb, som handler om vores forhold, om os sammen. Vi vil sammen kæmpe for kærligheden.
- Alene i terapi Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde?
- Sammenbragte familier Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv.
- Par med børn Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet.
- Kommunikation & Sex Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex.
- Jalousi & Utroskab To ting, som kan fylde meget i parforholdet.
- Terapi for unge Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder.
- Skilsmisse Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen.
- Servicetjek Forebyggelse - Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.