Kan man forudsige en skilsmisse?
- Posted on jul 21, 2022
Det korte svar er ja!
John Gottman har siden 1970’erne studeret parforholdet og har sammen med sin kone Julia Gottman etableret The Gottman Institute, hvor de uddanner parterapeuter fra hele verden i, hvad de kalder, ”The Gottman method”. Metoden er grundlagt på baggrund af forskning gennem mange år med ægtepar, som John og Julia har fulgt i 10, 20 og 25 år.
Gottman siger meget firkantet, at der findes to slags par:
– ”The masters of relationsship”
– ”The diasarters of relationsship”
Førstnævnte gruppe vil have tendens til et (livs)langt forhold, mens den sidstnævnte gruppe af par vil opleve problemer og evt. brud og skilsmisse.
Gottman har dykket ned i ting, som indikerer risikoen for et brud:
- En aggressiv start: Når en diskussion indledes aggressivt – med fx kritik, sarkasme eller foragt er det et advarselstegn.
- De 4 apokalyptiske ryttere er faktorer, som karakteriserer de par, som er i høj risiko for et brud. De galoperer ind i et forhold i følgende rækkefølge:
1. Kritik, der er forskel på klage og kritik. Kritik er mere altomfattende, idet den kritiserer partnerens personlighed eller karakter. Der bruges ofte ord som altid eller aldrig. At klage derimod går på en specifik handling, og det er derfor ikke lige så ødelæggende.
2. Foragt: Ved foragt hånes den anden. Brugen af sarkasme er til stede og der kan også være kynisme. Hvis man kalder hinanden grimme ord, vender øjne, ler hånligt, så er det også foragt. Foragt er den værste gift, idet den er et udtryk for afsky. Foragt næres af længerevarende negative tanker om partneren.
3. Forsvar: Selvom forsvar mod kritik er forståeligt, har den sjældent den ønskede virkning. Idet forsvaret i virkeligheden dækker over en form for anklage overfor den modsatte part. ”Det er ikke mig, men dig, der er problemet”. Hvis man går i forsvar, vil man blot optrappe konflikten.
4. Tavshed: Kritik og foragt fører til forsvar, der fører til mere foragt og mere forsvar, og en dag ender det med en af partnerne lukker af. Bygger en mur. Gottman kalder det en “stonewall”. Forstenet tavshed forekommer normalt senere i forløbet i et parforhold, som over nogen tid har levet med de tre andre ryttere. Den ene part ”giver op” – forbliver tavs, ser væk eller ned, siger ingenting, svarer ikke, forstener og har heller ingen non verbal kommunikation.
Følelsesmæssig overbelastning: Betyder man bliver overvældet af den andens negativitet, man bliver så overbelastet, at den eneste måde at udholde det på er en nedlukning, som bl.a. kommer til udtryk i tavsheden.
Kropssymptomer: En følelsesmæssig overbelastning er også fysisk belastende. Det måles med forhøjet puls, sveden, forhøjet blodtryk og kroppen udskiller adrenalin. Kroppen kommer i en kamp (optræder med kritik eller med foragt eller går i forsvar) eller flugtreaktion (stonewall). Kroppens primitive alarmberedskab er i gang, idet kroppen tror, den er i fare. Det er umuligt at have en konstruktivt problemløsende diskussion – med lytning samt intellektuelle og kreative løsninger under sådanne omstændigheder.
Mislykkede reparationsforsøg: Reparationsforsøg er bestræbelser, som parret gør for at tage trykket af diskussioner og skænderier, det kan fx være, at en siger: ”Lad os tage en pause” eller man bruger en kærlig humor, så kan man forhindre overbelastningen og sænker stressresponset. I nogle forhold, hvor de 4 ryttere er meget til stede, overhøres reparationsforsøgene.
Reparationsforsøg er alt afgørende for forholdets holdbar – uagtet de 4 ryttere er til stede.
Negative minder: Hvis fortiden bliver omskrevet og fremkaldt på en mere negativ måde, så det ikke kun er nutiden, men også fortiden der fremstår i et negativt lys, så er det også en faktor, der forudsiger et brud.
Men det er ikke slut før det er slut …….for der findes modgifte for alle de ovennævnte faktorer, måder hvorpå nye mønstre kan dannes, øvelser som kan hjælpe med at finde det gode frem, og metoder som kan give bedre konfliktløsning. Modgiften til foragt er fx, at hver part holder sig på egen banehalvdel og kun giver udtryk for, hvad føler jeg og hvad har jeg brug? Og dermed helt udgår at beskrive modparten.
Det er netop disse ting, som vi arbejder med i parterapien. For at ændre noget, så skal man have en bevidsthed om at det er tilstede. I vores sessioner spotter vi disse ting sammen, og arbejder med at ændre det, som spiser af relationen og på sigt kan føre til en skilsmisse.
-
Alene i terapi
Vil du gerne have større bevidsthed, bedre relationer og mere glæde? -
Sammenbragte familier
Få en mere stabil hverdag med en større indsigt i roller, værdier, kommunikation mv. -
Par med børn
Forældre laver det "vand", som børnene skal svømme i. Husk parforholdet. -
Kommunikation & Sex
Få en god hverdag med bedre kommunikation og sex. -
Jalousi & Utroskab
To ting, som kan fylde meget i parforholdet. -
Terapi for unge
Støtte til de svære udfordringer som fx identitet, angst og sociale færdigheder. -
Skilsmisse
Farvel til forholdet, goddag til den nye relation; At være gode forældre sammen. -
Servicetjek
Forebyggelse
- Bevar det gode i forholdet og hos dig selv.