Det går igen og igen og …

• Posted on mar 10, 2019

Det går igen

Det er faktisk ret vildt, at rigtig mange ting går igen. Det går igen i familien, generation efter generation.

Hvis der er meget skam og skyld hos dig, så er der nok også meget skyld og skam hos dine forældre.

Hvis din mor ikke taler godt med sin mor, så taler dig og din mor nok heller ikke specielt godt sammen.

Hvis der er mange hemmeligheder i familier, så har der også været det i generationer formentligt?

Hvis din mor ikke var lykkelig, så bliver du måske heller ikke speciel lykkelig.

Osv.

Hvad har du taget med fra forrige generation? 
Har du en mand, der ikke opmærksom på dig, har du svært ved at tale fortroligt med din datter eller er følelser tabu hos jer?

Jeg oplever dagligt, at rigtig mange ting går igen. Det er ikke sikkert, at din mand er alkoholiker, fordi far var det, men så er han måske ikke nærværende på en anden måde fx arbejder han meget, ser altid TV eller andet.

Det fede er selvfølgelig, man godt kan bryde den arv, det kræver bare, man spotter den først…

Hvis din familiehistorie skulle laves som en teaterforestilling, hvad ville forstillingen så hedde?

“Følelser er tabu”

“De brudte relationer”

“Nærvær er svært”

“Kommunikation er krævende”

“Mindreværd og merværd”

“Janteloven hersker”

“Hemmeligheder”

“Skam dig”

“Vi skal have en syndebuk”

eller noget andet?

Hos os arbejder vi meget med dette med vores klienter, da vi først kan ændre noget, hvis vi har en bevidsthed om gentagelser i generationerne. Vi hjælper med at gøre det tydeligt, men du kan godt starte selv med at tænke over ovenstående.

Faktisk kan vi stoppe generationers mønstre, så vi ikke selv skal slæbe rundt på dem længere – og så vi også slipper for at viderebringe dem til vores egne børn.

Så “lad tæppet gå” og start en ny “forestilling”, som du selv bevidst vælger.

Når jeg skriver om eksemplerne her, så prøver jeg at gøre det så tydeligt som muligt – men rigtig mange gange så er det meget subtilt.

“Hvem er jeg, hvis jeg ikke kan bevare min familie-identitet”
Når man taler om, hvorfor folk ikke går i terapi, så kan man sige mange grunde fx. økonomi, tid og “vi klarer det selv”.

MEN en af de vigtigste grunde oplever jeg er, at det faktisk kan føles helt vildt farligt at udvikle sig i “familien”, fordi i generationer har det fx været væsentligt at have Janteloven at læne sig op af. Hvis EN i familien så sætter spørgsmålstegn ved det, så kan familie-identiteten være på spil – og “hvem er jeg uden min familie…?”.

Sådan går det sjældent, men det er i hvert fald ret sårbart for folk, som gerne vil have en bevidsthed og en udvikling, og den sårbarhed er vi meget opmærksomme på hos os.