WEBINAR om DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

  • Posted on mar 26, 2020

Skriv, hvis du vil med næste gang, jeg afholder webinaret

Pris 200 kr.

Webinaret for (kommende) terapeuter og sexologer vil indeholde:
Undervisning, svar på jeres spørgsmål og meget gerne supervision, hvis nogle af jer har brug for det.

 Vil du med mandag, så send en mail til line@linebassoe.dk 

Vi mødes på Zoom, et lækkert og let tilgængeligt program. Jeg sender information omkring dette, når du har tilmeldt dig.

Lizette har været på vores webinar om sammenbragte familier:
“Det var et super informativt og lærerigt webinar. Det har en nem og forståelig opbygning af indholdet og Line er som vanligt fænomenal og autentisk i sin formidling af teorier og svar på cases🥳🌺😘”

 

LINES TANKER OM SAMMENBRAGT FAMILIE

Den sammenbragte familie kan føles som noget værre rod, hvor følelser, tanker, relationer, sammenligninger mv. hvirvler rundt.

Vi har altid mange klienter fra sammenbragte familier i terapi. Her er der mange ting i spil hos parret – og det er anderledes end at have et par fra en kernefamilie i terapi. Der er mange af de samme ting, og så er der rundt regnet omkring 1000 ekstra ting. Cirka.

Sammenbragte familier bygger ofte udelukkende på de voksnes kærlighed, derfor er det så vigtigt at pleje den.

Der er måske ingen børn, som binder parret sammen.

Der er ingen fælles lang historie. Historien med egne børn er længere end parrets historie.

Og så er der ofte også et par Xér, som er i spil på mange forskellige måder.

Det er blot nogle af de ting, som er anderledes hos en sammenbragt familie, men der er også så meget andet. Mange sammenbragte familier prøver at bruge “Kernefamilie-konceptet” til at styre slagets gang, og det virker sjældent.

Der kan også være en del sorg forbundet med den sammenbragte familie samt jalousi, afmagt og meget andet larm fra gaden.

Men der også meget godt fra havet, og det arbejder vi med, når vi har par fra sammenbragte familier i terapi. Der er mulighed for nye ting, større fællesskaber, en anden voksenkærlighed, et andet ansvar, mulighed for at blive bedre til at samarbejde. Mulighed for at opkvalificere sin evne til at indgå i relationer – også de sårbare af slagsen. Det er langt fra elendighed på elendighed – men det kan være pokkers svært.

 

Betalingsbetingelser ved workshops og kurser mv.
Der ydes 14 dages returret. Hvis du fortryder dit køb inden 14 dage, så kontakt os på line@linebassoe.dk, og vi returnerer det indbetalte beløb.

Melder du afbud til et kursus eller en workshop mv. mere end 30 dage før afholdelse, refunderer vi dig 50% af den indbetalte pris. 
Ved afbud 30 dage eller mindre før afholdelse ydes ingen refusion.
 Efter aftale vil du have mulighed for at overdrage din plads til en anden.