RelationsTerapi

  • Posted on dec 7, 2016

RelationsTerapi

Flere og flere har problemer i relationerne i familien, det kan være mellem søskende, mellem forældre og voksne børn mv.

Rigtig mange familier har disse relationsproblemer, og jeg har en del klienter i RelationsTerapi.

Ofte er det et tabu. Vi orker ikke være “den”, som ikke ses med mor eller søster, men samtidig fylder det så meget, at vi er ved at koge over. I RelationsTerapien får vi en tydelighed frem omkring, hvilke konflikter, der er i familien samt hvilke roller og reaktioner vi hver især har.

Det er rigtig vigtigt at være tydelige omkring disse udfordringer, da det ellers kan føre til vrede, skamfuldhed eller andet, og i sidste ender det med, at vi trækker os fra hinanden og kun mødes til de runde fødselsdage og til jul, selvom vi i bund og grund føler en kæmpe belastning ved at skulle mødes. Endelig er der nogle, der i vrede, vælger slet ikke at se hinanden.

Vi taler også om, hvordan vi kommunikerer, hvad vi forventer, og hvordan vi eventuelt kan sige undskyld for det der er sket, hvis der er behov for det. Det kan også være, at der helt konkret skal være en anden form at mødes under, eller at der er noget “larm” fra andre relationer (fx. svigerdatteren), som der ikke umiddelbart er en vished omkring, men som inddirekte påvirker relationen mellem fx mor og den voksne søn.

Grunden til vi skal have disse ting frem i lyset er, at rigtig mange går omkring og er påvirket af det, og ofte er det ikke kun de to, for hvem relationen er “belastende”, men også for resten af familiesystemet, som lider under dårlig stemning, skænderier eller fravalg.