Problemer med teenageren?

  • Posted on jul 18, 2018

Teenageren

Jeg hører fra rigtig mange forældre:
– at de frygter tiden, hvor børnene bliver til teenagere,
– at de har problemer med teenageren,
– at de glæder sig til teenageren bliver voksen og/eller flytter hjemmefra.

Det er så ærgerligt, synes jeg. Det er virkelig mange år, som let bliver halvdårlige, svære, et slags helvede – ellers hvilket niveau man ellers er på…

Jeg oplever EN gennemgående grund til at familier med teenagere ikke fungerer, og det er:
At forældrene behandler teenagerne, som om de stadig er SYV år!

Her kunne indlægget slutte, men jeg vil lige smide et par eksempler på 🙂

Fordi hvad kan vi så gøre som forældre til teenagere? Det er nemlig rigtig svært for forældre at skifte kurs, men øvelse gør mester…

Vi skal være kærlige og behandle vores teenager (og andre relationer) med ligeværd. Teenagere siger virkelig fra over for, hvis de bliver behandlet som mennesker, der er mindre værd.

Lad mig skrive et par eksempler, som man kunne forestille sig ville ske på en sommerferie, hvor man kan have chance for (eller måske nogle vil tænke ”risiko for”) at være sammen 24 timer i døgnet i 3 uger.

”Mereværd. Eksempel 1”
Teenageren: Jeg vil ikke stå op allerede, jeg er vildt træt. Jeg kunne ikke falde i søvn, så jeg lå og så Netflix indtil kl. 5.00 i nat!

Opdrager-forælderen, der kører mereværd og prøver at opdrage: Jeg sagde jo til dig, at du skulle sove senest kl. 23.00. Det er da virkelig dumt, at du nu er træt, når vi skal gå rundt om den spændende tyske sø i dag!

Svaret fra dig i eksempel 1 kunne i ligeværdrets tegn være:
“Det lyder ikke så rart, at du ikke har fået sovet, så må du være træt i dag”

 

”Forældrene giver ikke ansvaret fra sig. Eksempel 2”
Opdragerforælderen, der stadig tager ansvar for teenageren, som om teenageren stadig er 7 år: ”Jeg vil gerne have, at du spiser din morgenmad, ellers er du sulten, når vi skal gå rundt på de fascinerende ruiner i dag”

Teenageren: Jeg er ikke sulten om morgenen, det er jeg aldrig. [Det er ikke første gang, jeg fortæller dig det mor, og du lytter stadig ikke…..]

I eksempel 2 kunne du give teenageren ansvaret tilbage ved at sige:
“Hvis du har lyst, så står der noget morgenmad på bordet. Næste gang vi skal spise er kl. 14.30”

 

”Forældrene er overdommer i konflikterne. Eksempel 3”
Teenagesøster: Lad så være med hele tiden at skubbe til mig. Du afbryder mig også hele tiden, det er pisse irriterende.
Teenagebror: Du afbryder, da også hele tiden mig. Er det ikke rigtigt far?
Far: Jo, det er rigtigt, du afbryder faktisk også hele tiden, og du skal lade være med at skubbe til din bror.

Svaret fra dig i eksempel 3 kunne være:
“Jeg kan høre, at I begge synes det er irriterende at blive afbrudt”

Konflikter:
Lad børnene/teenagerne klare sine konflikter selv! Lad være med at være overdommer. De ruster sig til ”livet”, hvor der også er konflikter, og de kan trygt øve sig hjemme i søskenderelationerne. Får de ikke øvet sig hjemme, så vil konflikterne blive ualmindelig alvorlige, når de bliver voksne. Børn/teenagere, som har fået lov til at tage egne konflikter evner også at have konflikter som voksne. Konflikterne bliver ikke farlige.

MON det er muligt, at du i denne ferie vil tage et ansvar, ikke for din teenager (for guds skyld, de kan selv) men for relationerne og for at du ikke vil behandle din teenager som et barn på 7 år?

Tænk på din teenager, som en dejlig kollega…

Kærlige hilsner fra Line (mor til Bertram på 13 år og Lea på 16 år)

>>> Vil du gerne have en mail fra os, når vi skriver nye indlæg mv? Så tryk her