Over 12 års terapi-erfaring

  • Certificerede/eksaminerede parterapeuter, psykoterapeuter og sexologer
  • Sessioner i Hillerød og Roskilde, online og telefonisk
  • Individuel – og parterapi samt relationsterapi
  • Til private og til virksomheder
BOOK DIN TID ONLINE

Par med børn

  • Posted on feb 25, 2018

“I parterapien får vi et fælles sprog. Det binder os sammen på en anden og bedre måde, fordi vi nu kan kommunikere med hinanden”

Vi kan glemme at elske vores kæreste
Mange parforhold har svært ved at trives og måske overleve, når der sker livsændringer. Livsændringer kan fx være at få børn. Det kan også være, hvis vi bliver sygemeldte i en periode eller når børnene flytter hjemmefra. Det kan være svært at mødes på en ny måde, fordi vi let kan glemme at være nysgerrige på hinanden, når vi har været sammen i årevis. Til gengæld så sidder de gamle mønstre og roller godt fast i os, og det kan være svært at ændre selv.

Når vi får børn, så kan vi glemme at vise, at vi elsker hinanden. Vi får måske nok fysisk kontakt, når børnene er små, og vi har ikke brug for andet end ro og alenetid, når børnene er puttet. Det er hårdt for forholdet at få børn – både for fortroligheden i parforholdet, men også for det seksuelle, som vi ofte ikke orker, når dagens praktiske gøremål er overstået – og før vi får set os om, så kan både mental og fysisk intimitet være forsvundet.

Fertilitetsbehandling? Læs mere her

Forskellighederne bliver tydelige og irriterende, det kan være, at I prioriterer forskelligt i forhold til kærestetid, børn, tv, arbejde, sex og sengetider? Måske skal alt efterhånden diskuteres? Måske er I nået der til, hvor I faktisk ikke gider hverken at tale eller diskutere længere?

Når børnene bliver teenagere kan det også let påvirke parforholdet. Relationerne mellem børn og voksne skal plejes på en ny måde, og måske er der uenighed omkring, hvordan dette skal gribes an. Og igen kan det være en stor livsændring, når børnene flytter hjemmefra, fordi måske var vi faktisk gode til projekter sammen; børn, nyt bryggers, ferieplanlægningen og flytningerne – og hvad skal vi så med vores parforhold, når vi ikke har børn, og når både brygges, køkken og badeværelset er sat i stand, hvordan kan vi så finde sammen på en anden måde.

Det kan også være, at der er ubalance eller manglende lyst i forhold til seksualiteten, det hænger ofte sammen med, at vi ikke har en god forbindelse med hinanden mentalt. Rigtig mange par har ikke et sprog for seksualitet. Seksualitet kan være tabu, og mange har absolut ingen erfaring med at tale om sex.

Desuden er den manglende lyst også lettere at håndtere, hvis den er pakket godt og langt ned, og eventuelle samtaler, klap i måse eller vådere kys kan minde os om, at vi snart skal tage os af det som ikke fungere, så derfor afholder vi os helt fra at kysse, smile og lave sjov med hinanden, fordi det kan få tankerne hen mod det som ikke fungere, og på den måde fjerne vi os let fra hinanden.

Vi taler gerne om seksualitet i sessionerne, hvis I ønsker det, og vi gør det meget nænsomt og respektfuldt. Vi ved, at det kan være en meget sårbar snak.

Hvad er vigtigt?
Det er vigtigt i alle parforhold, at vi finder værdierne for vores forhold og fremtid, så vi holder fokus mod de samme mål. Hvad hjælper det, at han knokler i døgndrift på arbejdet, fordi han gerne vil sørge for stort hus, flot bil og dyre rejser, hvis hun meget hellere vil bo småt og tage bussen? Ofte glemmer vi at tale sammen omkring de helt almindelige dagligdags ting og de fælles værdier. Vi får ikke afstemt hos hinanden, hvad der er vigtigt. Det kan vi hjælpe jer med.

Regnskab i parforholdet
De fleste er faktisk pinlige over at have et indre regnskab omkring, hvem der gør hvad i hjemmet, men ikke desto mindre så har de fleste en lille notesblok og en lommeregner klar, når det gælder de praktiske gøremål i hjemmet, når det gælder omsorg og relationspleje, og når det gælder sex og samtaler. Regnskabet kommer sjældent til at stemme, især fordi vi laver regnskabet vidt forskelligt. Han synes måske det tæller dobbelt, når han ordner badeværelset, mens hun synes det er en brøkdel af de samlede gøremål. Regnskabet vil aldrig nogensinde balancere, da vi sjældent synes, at de samme gøremål tæller lige meget. Når partneren endelig gør noget, så orker vi heller ikke længer at anerkende hinanden. Det er svært at smide regnskabet væk, men det kan lade sig gøre.

Alt dette og mere til kan være emner, vi taler om i parterapien og/eller i den individuelle terapi, som foregår i Hillerød i Nordsjælland, i Roskilde samt telefonisk eller online. I terapien giver vi konkret rådgivning og brugbare redskaber.

BOOK DIN/JERES TID ONLINE

Hos “Line Bassøe” er vi erfarne og certificerede parterapeuter, psykoterapeuter, selvværds- og skyggevejledere, sexologer, PREP/KIFF ledere mv
Telefon 4078 3181
Vi har individuel terapi og parterapi samt relationsterapi i Hillerød/Nordsjælland, Roskilde samt online og telefoniske sessioner.